Her fortæller Gud sin historie!

Sådan hedder det i overskriften til en artikel i bladet Baptist.dkNr. 2 Januar-februar 2007 (s.30-33). Det er et samtale-interview mellem professor i Gammel Testamente, Niels Peter Lemche, Københavns Universitet, og mig selv om Gammel Testamentes relevans. Journalist på Baptist.dk Sidsel Hegnsvad bragte os sammen til en fantastisk spændende samtale.

Du kan finde artiklen i sin helhed på http://www.baptistkirken.dk/index.php?id=328. Du kan også se et billedet fra Baptist.dk HER.

Samtalen i december 2006 mellem Niels Peter og jeg varede næsten 3 timer og var uhyre spændende. Efterfølgende lavede vi sammen en skriftlig exchange som støtte til udarbejdelsen af interviewet. Den følger her med 5 temaer og vore intialer.

SKRIFTLIGT OPLÆG TIL BAPTIST.DK

1)      Hvorfor er det så vigtigt at læse og beskæftige sig med GT i dag?
1.      NP. NT beretter om ordet, der blev kød, om Guds solidaritet med sin skabning. GT fortæller Guds historie. Fortæller, hvem den Gud er, som tog menneskenes skyld på sig. NT bliver meningsløst uden GT. Grundtvigs skelnen: NT for kirken, GT for skolen (livets skole).
2.      NWN. Vi er begge fælles om en helbibelsk teologi med et kristologisk centrum. Gammel Testamente er Guds mangfoldige og righoldige tale indtil Guds endegyldige Ord blev menneske i tidens fylde, som Hebr 1 kunne omskrives. Eller med afsæt i Romerbrevet: Paulus forkynder evangeliet ud fra profetierne og han situerer Jesus som en efterkommer af David og dermed Israels historie i Gammel Testamente. Derfor er GT relevant for kristen tro i den klassiske udformning og i dens nutidige formuleringer. Gammel Testamente kan desuden vise mange flere falcetter af kultur og folkeliv, hvor Ny Testamente fokuserer stærkt på kirke og kristenliv.
3.      NP. Der er derfor ingen uenighed her (vi holder vist begge overordentlig meget af vore bog!). Men tænk på de ”teologiske” besyndeligheder, der kom ud af, at man glemte GT: Gud er kærlighed! Som det hed i blomsterbørnenes tid. Der blev ikke engang plads til evangeliet, for man vidste ikke længere, hvad det hele handlede om. GT holder os fast i alvorligheden. Kristendommen forvandles ikke til eskapisme, så længe GT stadig er der. Desuden, og det er jo en anden side af sagen: Vores grundlæggende etik stammer fra GT, et skrift vi altid må have med uden at vi nødvendigvis er slavisk bundet til det ord fra ord. Salme 137 vil jeg nødig skulle leve op til!
4.      NWN. Her ligger også udfordringen. Det er ord addresseret til Det gamle Israel, og den historie er passé. Men netop denne historisk kontekstualiserede litteratursamling indgår så som selve grundmuren og fundamentet i Bibelen. Ny Testamente er blot toppen af bjerget, og dets høje tinde giver ikke mening uden de næsten 80 % grundstof i Gammel Testamente. Det er så også relevant for os i et multietnisk samfund. Vi kan gå ind i den multireligiøse dialog på baggrund af vort omfattende fælles gods i ikke mindst Gammel Testamente. Abraham var også immigrant med fare for liv og helbred og hustru. Der er mordere, ludere, tyve og lignende blandt ”de fromme”. 

2)      Hvordan påvirker jeres syn på GT’s historiske validitet jeres læsning/tilgang til GT?
1.      NP. Det påvirker, men er ikke mere afgørende. Historien handler om noget, der skete for længe længe siden. Måske skete det som skrevet, måske ikke, men det er stadig længe siden, og mange vigtige ting er sket siden. Det afgørende er, at Gud i bibelen fortæller sin historie, fortæller os, hvad meningen er med det hele; men samtidigt også får sagt noget om, hvor begrænset vores ideer om Guds væsen og planer egentlig er (Jobs dilemma).
2.      NWN. Mit afsæt er reformatorisk og klassisk. Jeg orienterer mig ud fra, at hele Skriften er inspireret af Gud og uadskillelig guddommelig og menneskelig. Jeg tror på at jeg kan kende Gud sandt i Bibelen, så jeg ikke skal stole på alternative guder og nye åbenbaringer i modstrid med Bibelen. Som forsker lever jeg så i en ejendommelig spænding: Gud taler til mig som personlig kommunikator gennem en historisk tekst, som jeg skal stille kritiske spørgsmål til, kommentere og kommunikerer videre. Jeg forventer at jeg i historiske fortællinger finder fire dimensioner, så de er udtryk for historisk virkelighed, dagliglivets kultur og sprog, litterær komposition og teologisk overbevisning. Min opgave er ikke at bevise historiske detaljer, dette, men at forstå dette samspil stadigt bedre i forhold til hvordan hver enkelt fortælling udnytter disse dimensioner og derved bliver et historisk forankret vidnesbyrd om mennesker, kommunikation og forkyndelse. Jeg bruger arkæologien til at illustrere historisk kontekst og afviser misbrug at den til bevis og til modbevis af historisk gyldig, for begge projekter er umulige.
3.      Det er klart, at der her hurtigt kommer en forskel. Når jeg taler om frelseshistorie er det ud fra von Rads tese, at den gammeltestamentlige historie er den måde Israel fortalte sin historie på – jeg vil heller ikke have protester mod Nicolajs tanke om inspiration og kunne sagtens forandre von Rad til det er den genfortælling af Israels historie som Gud ønsker at fortælle os. Så mens de historiske forskelle, dvs. vurderingen af de historiske begivenheder, kan være formidable, så ved vi begge, at vi har fået den overleveret i en fortælling.
4.      NWN. Bestemt. Samtidig forestiller jeg mig dog også, at Niels Peter er enig med mig i min mest grundlæggende kritik af en frelseshistorisk teologi, både i den gamle kirkelige udformning i 1800-tallet og i den traditionshistoriske Biblische Theologie-udgave: en konsekvent frelseshistorisk tilgang vil meget nemt overse eller forvride domshistorie, velsignelsen i dagliglivet, kulten og mange andre ting. Måske er det bedst at tale om kernefortællingen i Israels historie på den ene side, og så de mange forskellige teksttyper med ordsprog, kærlighedslyrik og den slags. 
5.      NP: Det er han helt enig i. Han har også megen respekt for Hesses Unheilsgeschichte i et opgør med von Rad. Det er just ikke et mirakuløst eventyr, Israels historie, men en historie der leder til død og elendighed, fordi Israel svigtede sin Herre og dyrkede fremmede guder.

3)      Hvordan kan I hjælpe til at GT bliver mere tilgængeligt for det (almindelige) moderne menneske?
1.      NP. Fokusere på fortællingen: Bibelhistorie: Fortæl om, hvad der står. Lade være med at sentimentalisere det (à la Hollywood). Mel’s Passion er her langt mere relevant. Det er barsk. Specielt GT med sin lakoniske fortælleform er barsk. Livet er ikke bare fornøjelse: livet er til for at nå frem mod Guds rige: det tabte paradis. Vi har alle en opgave i livet som Guds medarbejdere på vejen til Guds rige.
2.      NWN: Helt enig. Som forskere skal vi sælge varen, og ikke bare af hensyn til videnskabsministeren. Vi skal undervise vore studerende og fremelske nye forskere, men vi skal også formidle bredt ud i kirke og kultur. Selv om min forskning er stykkevis, begrænset og foreløbig, og endog på vej mod større kompleksitet, så ser jeg ikke en modsætning mellem sandhed og klarhed, for jo tættere jeg kommer på sandheden, desto bedre vil jeg kunne udtrykke klarheden. Vi skal også deltage i projektet med at lukke en fuldstændig ukendt bibel op i en sekulær kultur. Jeg inddrager ofte Gammel Testamente i mine prædikener, og når jeg holder foredrag er det næsten altid om tekster fra Gammel Testamente, den bibelarkæologiske verden, eller lidt sjældnere et eller andet teologisk emne. Jeg ser det største udfordring i at opbygge materiale på nettet ud fra erkendelsen af, at e-læring og kollaboration kan blive vigtig for vor tids livslange læring, og jeg vil tro at diskussionsfora vil få stor betydning i fremtiden.
3.      NP. Her er I langt længere end os. Det har været imponerende, hvor hurtigt evangelikalsk (jeg bruger termen af respekt for min samtalepartner, fordi jeg ikke vil reservere ”evangelisk” for ham, for der står jeg også) kristendom tog de nye medier op. Den klassiske universitetsteologi sov i timen. Vi gør i det små, hvad vi kan, og folkeuniversitetet er nok det mest samordnede udtryk herfor; men vi mangler en koordineret strategi.
4.      NWN. Tak skal du have Niels Peter, det varmer altså. Faktisk begyndte det helt med at vi fik en lille andel i at vurdere prøveoversættelserne frem mod den nye bibel. Vi var nødt til at kunne søge på konsistens i forslagene og skulle kunne producere arbejdspapirer. Senere fik jeg berøring med bibeloversættelsesarbejdet, hvor man også var på forkant med den moderne teknologi. Endelig var Lunds Universitet allerede i slutningen af 1980’erne fyldt med PC'ere. Endelig kan der ligge et incitament i at være et lille privatfinansieret forskningsmiljø: vi skal hele tiden kigge efter de bedste gratis redskaber for at kunne overleve – det er nok noget med nød og nøgen kvinde.

4)      Hvis I skal fremhæve et skrift/ en fortælling fra GT i samtalen om ’GT’s relevans for det moderne menneske i dag’ – Hvilket skulle det da være og hvorfor?
1.      NP. Jobs bog, uden tvivl. Mennesket uforståenhed over for ulykken bunder til syvende og sidst i menneskets manglende evne til at forstå sin Gud.
2.      NWN: Ja det er fantastisk at se, hvordan alle de traditionelle og rigtige meninger knuses, mens den retfærdige skriger efter mening og slås for sit liv mod sine ”venner”. Det er en fantastisk tekst om, at mennesker kan tro, selv når det tilsyneladende ikke kan betale sig! Gud er der, selv om jeg ikke forstår ham.
3.      NP: Noget andet er, at vi også skal have en revideret mening om jødedommens tora ind. Man er så vandt til med Paulus i lommen at tale om ”Lovens døde bogstav”, og det er rigtigt i forhold til det Israel, der forkastede Kristus/Messias. De hang fast i Sinajpagten, skrevet på sten og gik til grunde. Men den nye pagts Israel, som Paulus og kristendommen fra tidlig tid af fortolkede som kirken, har sin pagt – man kunne også sige sin tora indskrevet i hjertet, og faktisk kan man også sige, at toraen blev kød (Johannesevangeliets logos). Jesus: ”Jeg er vejen og livet” – han er den nye tora. Tora betyder ikke blot lov, den er Guds vejledning til sine skabninger.
4.      NWN. Det glæder jeg mig til at høre mere om. Selv er jeg i gang med et mangeårigt projekt med at se på, hvordan jeg kan lade mig inspirere af Mosebøgernes lovtekster til at leve efter dem, uden at blive lovtræl eller Amish. Et af projekterne kunne være at læse teksterne et kapitel pr dag i et diskussionsfællesskab og så se om der findes måder, hvorpå vi kan læse dem personligt.

5)      Og slutteligt hvis i husker en vigtig pointe - enighed eller uenighed imellem jer, må i meget gerne anføre dette også.
1.      NP Vi er sikkert langt hen ad vejen enige om vigtigheden af at læse den gammeltestamentlige tekst i sin enhed og ikke at dele den op i – nåja – hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan lide. Vi er uenige om det historiske i Det Gamle Testamente, men det er ikke det afgørende, når vi samles om teksten som en frelseshistorie (gamle von Rad kommer til værdighed mere og mere). Så kan vi altid slås om frelseshistoriens sammenhæng med historien. Vi har imidlertid umiddelbar tilgang til frelseshistorien, nemlig i den bibel som er blevet fortalt os (vi skal ikke glemme at ”at læse” på hebraisk gengives med et verbum, der betyder ”at råbe” – bibelen er deklamation snarere end stillelæsning: Den skal fortælles til andre. Det må aldrig glemmes).
2.      NWN. Jeg er helt med på helhedslæsningen og den personinvolverende bibelbrug. Det er berigende at søge og tænke i en dyb gensidig respekt og interesse for andres forskellighed, når man hviler på sit eget fundament. Jeg har personligt ikke den store fidus til det frelseshistoriske projekt, og tror nok snarere på at det på en eller anden måde er hos postmoderne sensitive, men teologisk tænkende folk som Walter Brueggemann, at vi skal hente inspirationen. Mit eget projekt er meget at oversætte. Et eller andet sted så tænker jeg ofte på bibeloversættelse inklusiv læsetræning og oplæring som et ideal for det vi er i gang med.
3.      NP: Brueggemann er meget spændende og jeg har med stor fornøjelse læst og arbejdet med hans store teologibog om Gud på anklagebænken. Vi ved meget mere om Det Gamle Testamentes Gud ved at læse ham end ved at læse de utallige traditionelle tyske gammeltestamentlige teologier, der kun kradser lidt i gudsbilledet, fordi GT aldrig får lov til selv at sige noget (den proverbielle tyske professor ville sikkert sige: Gud forbyde det!).
4.      NWN. Jeg er ikke blind for at hans teologi stritter vildt, og at man med et par kilo børger om året kan nå at få sagt meget i øst og vest, men jeg tror han midt i det hele har et anliggende i forbindelse med den missionale teologi, som man arbejder med netværk med fokus på evangeliet og kulturen.
5.      Nå det var for resten vist en længere smøre vi der kom ud i. Men lad mig tage det sidste ord og fremhæve, at samtalen fremmer forståelsen! Og sådan var det også med Gud og Job: til sidst trak Gud ham med ind i den dialog han savnede så forfærdelig meget, og endelig faldt stakkels Job til ro! Nu skal jeg nok lade være med at træde i billedet, men det har været vildt hyggeligt at reflektere over teologien, så tak for medspillet, Niels Peter!
6.      Selv tak, det her er rigtig lønnende. Det båder godt for fremtiden.